1. 程式人生 > >C++哪些運算子過載可以過載?

C++哪些運算子過載可以過載?

運算子過載是C++極為重要的語言特性之一,本文將用程式碼例項回答——C++哪些運算子可以過載?如何過載?實現運算子過載時需要注意哪些?

哪些運算子可以過載,哪些不可過載?

C++98,C++0x,C++11對“哪些運算子過載可以過載”有一致的規定,具體如下:


其中,很少使用的是“,”(逗號運算子)。

標準同樣規定了不可過載的運算子


其中,“::”是作用域運算子,

“?:”是條件運算子。

兩個較少使用的運算子是 .* 和 ->* 分別是:

.* 物件呼叫成員函式指標;

->* 物件指標呼叫成員函式指標;

標準還指出,有的運算子可以同時支援“一元運算”和“二元運算”:


下文通過實現幾個模擬內建型別的類來展示具體的運算子過載方法應當如何實現。

一些注意事項

實現運算子過載時應注意:

  1. 運算子過載不改變運算子的優先順序與結合性,如/的優先順序比-高;
  2. 運算子過載不改變部分運算子對運算元個數的限制,如+只能有兩個運算元;

模擬整型Integer

回想一下C++裡整型支援支援那些運算?具體有:

算術運算:

正,如 +a;負,如 -a;

加,如 a + b;減,如 a - b;乘,如 a * b;除,如 a / b;取餘(模),如 a % b;

自增自減(整型特有):

自增,如 a++,++a;自減,如 a--,--a;

比較運算:

大於,如 a > b;小於,如 a < b;

等於,如 a == b;不等於,如 a != b;

大於等於,如 a >= b;小於等於,如 a <= b;

位運算:

按位取反,如 ~a;

左移,如 a << 2;右移,如 a >> 3;

按位與,如 a & b;按位或,如 a | b;按位異或,如 a ^ b;

賦值運算:

賦值,a = 5;

複合賦值:

+=,-=,*=,/=,%=,(算數運算與賦值運算複合)

&=,|=,^=,<<=,>>=,(位運算與賦值運算複合)

下面是這個Integer的程式碼:

class Integer
{
public:
	Integer(int ival) : value(ival) {}
	Integer(const Integer& iobj) : value(iobj.value) {}
	
	// operator int() { return value; } // conversion to built-in int

	Integer operator+() const { return Integer(value); }
	Integer operator-() const { return Integer(-value); }
	
	Integer operator+(const Integer& rhs) const { return Integer(value + rhs.value); }
	Integer operator-(const Integer& rhs) const { return Integer(value - rhs.value); }
	Integer operator*(const Integer& rhs) const { return Integer(value * rhs.value); }
	Integer operator/(const Integer& rhs) const { return Integer(value / rhs.value); }
	Integer operator%(const Integer& rhs) const { return Integer(value % rhs.value); }
	
	// prefix
	Integer operator++() { return Integer(++value); }
	Integer operator--() { return Integer(--value); }
	
	// suffix
	Integer operator++(int) { int old = value; value++; return Integer(old); }
	Integer operator--(int) { int old = value; value--; return Integer(old); }

	// compare:
	bool operator<(const Integer& rhs) const { return value < rhs.value; }
	bool operator>(const Integer& rhs) const { return value > rhs.value; }
	bool operator==(const Integer& rhs) const { return value == rhs.value; }
	bool operator!=(const Integer& rhs) const { return value != rhs.value; }
	bool operator<=(const Integer& rhs) const { return value <= rhs.value; }
	bool operator>=(const Integer& rhs) const { return value >= rhs.value; }
	
	// bit operations:
	Integer operator~() const { return Integer(~value); }
	Integer operator<<(unsigned n) const { return Integer(value << n); }
	Integer operator>>(unsigned n) const { return Integer(value >> n); }
	Integer operator&(const Integer& rhs) const { return Integer(value & rhs.value); }
	Integer operator|(const Integer& rhs) const { return Integer(value | rhs.value); }
	Integer operator^(const Integer& rhs) const { return Integer(value ^ rhs.value); }

	// assignment:
	Integer operator=(const Integer& rhs) { return value = rhs.value; }
	// compound assignment:
	Integer operator+=(const Integer& rhs) { return value += rhs.value; }
	Integer operator-=(const Integer& rhs) { return value -= rhs.value; }
	Integer operator*=(const Integer& rhs) { return value *= rhs.value; }
	Integer operator/=(const Integer& rhs) { return value /= rhs.value; }
	Integer operator%=(const Integer& rhs) { return value %= rhs.value; }
	Integer operator&=(const Integer& rhs) { return value &= rhs.value; }
	Integer operator|=(const Integer& rhs) { return value |= rhs.value; }
	Integer operator^=(const Integer& rhs) { return value ^= rhs.value; }
	Integer operator<<=(const Integer& rhs) { return value <<= rhs.value; }
	Integer operator>>=(const Integer& rhs) { return value >>= rhs.value; }
// private:
	int value;
};

實現運算子過載函式時,需要注意的是末尾是否要加const?
這取決與操作是否會改變當前物件的成員值,如果不改變則不加,改變則加。

Integer類只是為了展示如何使用運算子過載,並沒有多少實用價值。

一下是Integer類的測試:

void testInteger()
{
	Integer i = 123;

#define SEPRATER ":\t"
#define TRACE_INTEGER(iobj) printf(#iobj SEPRATER "%d\n", (iobj).value) 
#define TRACE_BOOL(exp) printf(#exp SEPRATER "%s\n", (exp) ? "true" : "false")
#define TRACE_HEX(iobj) printf(#iobj SEPRATER "%p\n", (iobj).value)

	TRACE_INTEGER(i);
	TRACE_INTEGER(+i);
	TRACE_INTEGER(-i);
	
	Integer j = 5;
	TRACE_INTEGER(i+j);
	TRACE_INTEGER(i-j);
	TRACE_INTEGER(i*j);
	TRACE_INTEGER(i/j);
	TRACE_INTEGER(i%j);
	
	TRACE_INTEGER(++i); TRACE_INTEGER(i);
	TRACE_INTEGER(--i); TRACE_INTEGER(i);
	TRACE_INTEGER(i++); TRACE_INTEGER(i);
	TRACE_INTEGER(i--); TRACE_INTEGER(i);
	
	TRACE_BOOL(i>j);
	TRACE_BOOL(i<j);
	TRACE_BOOL(i==j);
	TRACE_BOOL(i!=j);
	TRACE_BOOL(i>=j);
	TRACE_BOOL(i<=j);
	
	TRACE_HEX(i);
	TRACE_HEX(~i);
	TRACE_HEX(i<<4);
	TRACE_HEX(i>>4);
	TRACE_HEX(i<<24);
	
	TRACE_HEX(i & ~0xF); // i & ~0xF <<== same as ==>> i & Integer(~0xF), because C++ implicit conversion.
	TRACE_HEX(i | 0xF0);
	TRACE_HEX(i ^ 0xF0);
	
	TRACE_INTEGER(i);
	TRACE_INTEGER(j);
	TRACE_INTEGER(i=j);
	
	TRACE_INTEGER(i+=j);
	TRACE_INTEGER(i-=j);
	TRACE_INTEGER(i*=j);
	TRACE_INTEGER(i/=j);
	
	j = 3;
	TRACE_INTEGER(i%=j);
}
該測試的輸出如下:
i:	123
+i:	123
-i:	-123
i+j:	128
i-j:	118
i*j:	615
i/j:	24
i % :	3
++i:	124
i:	124
--i:	123
i:	123
i++:	123
i:	124
i--:	124
i:	123
i>j:	true
i<j:	false
i==j:	false
i!=j:	true
i>=j:	true
i<=j:	false
i:	0000007B
~i:	FFFFFF84
i<<4:	000007B0
i>>4:	00000007
i<<24:	7B000000
i & ~0xF:	00000070
i | 0xF0:	000000FB
i ^ 0xF0:	0000008B
i:	123
j:	5
i=j:	5
i+=j:	10
i-=j:	5
i*=j:	25
i/=j:	5
i%=j:	2

模擬指標Pointer

再回想一下原生的指標支援那些運算?

具體有:

*,解引用,從T*得到T

[],下標運算

++,自增

--,自減

+,加法

-,減法

有一點值得注意的是:

  1. 每種型別都對應一種指標,如int對應int*;
  2. 解引用和下標運算的返回結果可以做“左值”(賦值運算子左邊的值,即可以賦值);
  3. 指標的加減,-是以指標當前型別的大小為單位的,即:若有指標p,則 (size_t)(p + 1) == (size_t)p + sizeof(*p)

要實現1,Pointer型別必須實現為類模板;

Pointer實現為類模板,它的資料成員(data member)就可以是原生指標,可以很自然的支援原生指標的加減運算。

據此實現的Pointer類如下:

template <typename T>
class Pointer 
{
public:
	Pointer() : ptr_(0) {}
	Pointer(T* ptr) : ptr_(ptr) {}
	
	// operator T*() { return ptr_; } // implicit conversion.
	T* get() const { return ptr_; }	
	
	T& operator*() const { return *ptr_; }
	T* operator->() const { return ptr_; printf("operator->()\n"); }
	T& operator[](int offset) const { return ptr_[offset]; }
	
	Pointer<T> operator++() { return Pointer(++ptr_); } // prefix
	Pointer<T> operator--() { return Pointer(--ptr_); } // prefix
	
	Pointer<T> operator++(int) { return Pointer(ptr_++); } // suffix
	Pointer<T> operator--(int) { return Pointer(ptr_--); } // suffix
	
	Pointer<T> operator+=(int off) { return Pointer(ptr_ += off); }
	Pointer<T> operator-=(int off) { return Pointer(ptr_ -= off); }
	
	Pointer<T> operator+(int off) const { return Pointer(ptr_ + off); }
	Pointer<T> operator-(int off) const { return Pointer(ptr_ - off); }
// private:
	T* ptr_;
};
Pointer類僅模擬指標的一般運算,並沒有考慮“通過指標進行資源管理”這一主題,所有也沒有保證delete ptr的實際行為。

以下是該類的測試程式:

template<typename T>
ostream& operator<<(ostream& out, const Pointer<T>& ptr)
{
	out << ptr.ptr_;
	return out;	
}

//#define TRACE(fmt, exp) printf(#exp ":\t" fmt, (exp))
#define TRACE(exp) cout << #exp << ":\t" << (exp) << endl
#define ARRAY_SIZE(a) sizeof(a)/sizeof(a[0])

int ia[] = { 123, 456, 789, 111, 222, 333 };

void testPointer()
{
	for(int i=0; i<ARRAY_SIZE(ia); ++i) {
		printf("%p: %d\n", &ia[i], ia[i]);
	}

	Pointer<int> ptr = &ia[0];
	
	TRACE(ptr);
	TRACE(ia);
	TRACE(*ptr);
	TRACE(ptr[1]);
	
	TRACE(++ptr); TRACE(*ptr);
	TRACE(--ptr); TRACE(*ptr);
	
	TRACE(ptr++); TRACE(*ptr);
	TRACE(ptr--); TRACE(*ptr);
	
	TRACE(ptr+=2); TRACE(*ptr);
	TRACE(ptr-=2); TRACE(*ptr);
	
	ptr = &ia[3];
	TRACE(ptr+2); TRACE(*(ptr+2));
	TRACE(ptr-2); TRACE(*(ptr-2));
	
	ptr[0] = 555;
	TRACE(ptr[0]);
	
	*ptr = 666;
	TRACE(*ptr);
}

測試程式的輸出如下:
0x603090: 123
0x603094: 456
0x603098: 789
0x60309c: 111
0x6030a0: 222
0x6030a4: 333
ptr:	0x603090
ia:	0x603090
*ptr:	123
ptr[1]:	456
++ptr:	0x603094
*ptr:	456
--ptr:	0x603090
*ptr:	123
ptr++:	0x603090
*ptr:	456
ptr--:	0x603094
*ptr:	123
ptr+=2:	0x603098
*ptr:	789
ptr-=2:	0x603090
*ptr:	123
ptr+2:	0x6030a4
*(ptr+2):	333
ptr-2:	0x603094
*(ptr-2):	456
ptr[0]:	555
*ptr:	666


上面的測試testPointer並沒有用到operator->,下面單獨測試operator->:
struct Foo 
{
	int id;
	static int count;
	
	Foo() : id(++count) { printf("Foo::Foo(%p)\n", this); }
	~Foo() { printf("Foo::~Foo(%p)\n", this); }
	
	void show() { printf("Foo.show(%p): %d\n", this, id); }
};

int Foo::count = 0;

void testAccess()
{
	printf("\n%s():\n", __FUNCTION__);
	Pointer<Foo> fptr = new Foo();
	
	// test operator->
	fptr->show();     // access member function.
	TRACE(fptr->id);  // access data member.
	
	delete fptr.get();
}
該測試程式的輸出為:
testAccess():
Foo::Foo(0x133a010)
Foo.show(0x133a010): 1
fptr->id:	1
Foo::~Foo(0x133a010)

幾種特殊運算子的過載

上面的兩個類基本已經覆蓋了大部分的運算子過載,下面展示幾個“罕見”的運算子過載:

#define TRACE_CALL puts(__FUNCTION__)
class Operand
{
public:
	void operator,(const Operand& rhs) const { TRACE_CALL; }
	void operator,(int a) const { TRACE_CALL; }
	// void operator,(int a, int b) const { TRACE_CALL; } // ERROR: operator, 有且僅有一個引數
	void operator->*(int a) const { printf("%s(%d)\n", __FUNCTION__, a); }
};
測試程式:
void testOperand()
{
	Operand op1, op2;

	op1, op2;  // operator,
	op1->*123; // operator->*
}

程式輸出:

operator,
operator->*(123)

operator new與operator delete

關於operator new和operator delete的過載,下次另外寫部落格闡釋。